Hvad indeholder legepladsen i Øster Bjerregrav?
Legepladsen troner flot frem midt i parken. To store klatretårne med rutsjebaner, klatrenet, en smal bro, fantastisk udkigsmuligheder i toppen, gyngestativ, vippe og vippedyr.
Til de helt mindste findes der en mindre legeplads med et mindre klatretårn, legetog og en snurretop. Rundt imellem er der to trampoliner oppe på bakkerne.
Lidt væk fra den store legeplads foran
madpakkehuset findes bevægelsesbjerget. Bevægelsesbjerget er en gymnastisk udfordring med armgangsstiv, kolbøttestænger, balancebomme mm. På toppen af bjerget er der to trampoliner. Rundt omkring på bjergets underlag er der lavet tal, bogstaver samt simple matematiske tegn såsom +, -, * og /, så hjernen også kan komme på arbejde under legen.
På selve bakken er en lille balancebane med nogle “elefantfødder” og balancebomme, så de mindre børn kan øve deres balance. Til de større børn er der etableret 3 “vippedyr” formet som surfbræt, her er store som små udfordret i at holde balancen.
Ved siden af bevægelsesbjerget er der en løbebane, med mulighed for længdespring i graven, i modsat ende er asfalten udvidet så der kan spilles basket.
Koncepttegning af legepladsen.